En avisartikkler fra Christiania i 1852 kan være tung å lese grunnet gotiske skrifttegn. Her er en full transkripsjon av hele avisartikkelen, som ble trykket noen uker etter de aller første ballongreisene i  hovedstadsområdet, 25. juli og 1. august 1852 – til Dønski i Bærum og til Maridalen.

Teksten er angivelig forfattet av ballongskipperen selv, på dansk(norsk) av luftseileren,  som han omtaler seg selv som – Joh(annes) Ignaz Lassé .

Note om nasjonalitet – var han dansk, tysk eller norsk?
Avisteksten er ført på upåklagelig dansk/norsk, skrevet i jeg-form, og han oppga selv å ha frekventert Norge siden 1837 . Biograf Fritz Heide (1951) – som har skildret samarbeidet mellom Joseph Tardini og Johannes Lass – har omtalt ham som dansk, helt fra tiden han arbeidet på Rosendal slott på Djurgården utenfor Stockholm, der de møttes. Selv skriver Johannes Lass her i avisartikkelen om Lübeck som sin fødeby, der han som tiåring fikk oppleve en Montgolfier-ballong. Kan han ha hatt en eller to danske foreldre?  – Johannes Lass er et hyppig forekommende navn både i Danmark og Nord-Tyskland. I Oslo museums «Byminner» (nr.4/1970) fremkastes teorien om at han var fra Trondheim. Dette har jeg ikke kunnet verifisere, men har observert en avistekst (Ill.Nyhedsblad, 27.08_1853) der det sås tvil om nasjonaliteten.
[Les om Tardini, Lass og Moyel her: «Samson» og ballongpionerer i Norden 

Sjangermessig er tekstutformingen faktisk et studium verd.
(slik man også har ansett hans samtidige, Aasmund Olavsson Vinjes tidlige, essayistiske journalistikk).
I samme artikkel presenterer ballongskipperen dokumenterende og reflekterende temaer. Han har en vitenskapsfilosoferende første del, så forteller han om sin egen vei frem til sin profesjon, og så skildrer han de to ballongreisene helt konkret. I den første delen, som kan være tung å lese grunnet datidens setningsbygning, får vi et spennende innblikk i to meget sentrale spørsmål som vi også fra andre sammenhenger vet var viktige, tidlig i luftfartens historie. Flyvende farkoster som middel for interkontinental kommunikasjon og ikke minst: hvordan skal vi kunne styre en luftfarkost dit vi vil (begge spørsmål, med forfatterens utheving). Det er jo nettopp på denne tiden det ble diskutert hva som skulle bli utviklingen videre, farkoster som er lettere enn luft (som ballonger) eller tyngre (fly).
[I forkant av teknologiutviklingen videre, fablet samtidens fiksjonsforfattere om dette, bl.a. Edgar Allan Poe (The Balloon hoax, 1844) og Jules Verne (Robur-le-Conquérant, 1886)] 

 

 

Luftseiladser.

(Meddeelt af Joh. Ignaz Lassé).

Der hører i Sandhed et Slags Mod, ja Dumdristighed til, for at vove at fremkomme med et alvorligt Ord om luftseiladser. Hos en stor Deel Mennesker taber man herved ethvert Skin af Alvor og Værdighed, – man staar i Fare for at blive betragtet med Trækken paa Skuldren, at blive hilset med haansmiil, at blive tiltalt med ondskabsfulde Vittigheder og Ordspil.

Men interesserer man sig for Aëronautik, og har man endog foretaget nogle luftreiser, saa er man reent forloren; thi alle, der ansee sig for Mænd fulde af Alvor og Værdighed, troe sig berettigede til ved enhver leilighed at behandle En med en vis foraktelig velvillie, denne den gru- somste af al Slags Spot. Vi have bestræbt os for nøiagtigt at foklare os denne eiendommelige Følelse som vi ikke Sjelden have bemerket endog hos ellers meget forstandige og brave Folk; men da det ikke var os muligt at opspore selv den ringeste fornuftige Grund dertil. Fattede vi omsider den Beslutning aldeles at hæve os derover. Imidlertid maa vi dog reent ud bekjende, hvorfor vi have nedskrevet disse linier.

Det er meget længe siden vi gjorde den Opdagelse, at Hvermand har et overmaade nøiagtigt Kjendskab til hvad Cæsar og Pompeius, Alexander og Darius, Themistokles og Xerxes toge sig for, at selv enhver Skolegut kan opramse paa sine Fingre, hvormange Galeier der deeltoge i Slaget ved Salamis, og med den meest samvittighedsfulde Nøiagtighed veed at beskrive Tyrannen Dionysius’s allerubetydeligste Handlinger og ringeste Minespil; men at man i Underviisningsanstalterne og ogsaa i Familierne synes at have et Slags Frygt for at bibringe baade Ungdommen og den Voxne sunde Begreber om Alt, hvad der har tildraget sig i det sidst tilbagelagte Aarhundrede. Angaaende Alt, hvad der umiddelbart angaar de nulevende Mennesker og deres nærmeste Forfædere, lader men sig i Regelen nøie med overfladiske Antydninger og flygtige Hint, uden nogensomhelst Nøiagtighed og Bestemthed i Henseende til selve Personerne og Kjendsgjerningerne.

Angående Luftseiladsen er denne overfladiske Viden paa en fabelagtig Maade udbredt endog blant de Dannede: de gode Folk have derom alene læst flygtige Avisnotiser og ofte meget tvivlsomme encyklopædiske Artikler.

Nu er det omtrent fyrti Aar siden Balloner første Gang gjennomfore Luften, og desuagtet famler ved enhver ny Opstigning en Slags urolig Nysgjerrighed en stedse lige talrig Mængde om Ballonen, ret som om dette Skuespil for første Gang blev givet Menneskeheden. Blant denne Mængde ved kanske Mangenen, at der engang levede Papirfabrikanter ved Navn Montgolfiere, som drev den første Ballon i Veiret ved Hjælp av fortyndet Luft; men allerede Navnene Charles og Robert, disse de egentlige Opfindere af Luftseiladsen ved Hjælp af Vandstofgas, ere den store Fleerhed av Tilskuere ubekjente; blant alle senere Luftfarter og Luftfarere har man kun et overfladisk Kjendskap til dem, der ere blevne rammede af et eller andet betydligt Ulykkestilfælde.

I Frankrikes Hovedstad er Aërostatiken i den sidste Tid begynt at leve op paany: Heste og Danserinder svinge sig omkap med Poitevins Luftballonger op i de høieste Regioner. I Cirkus seer man stedse mere og mere fulkomne Prøver paa denne Kunst, hvilket end mere levende end tilforn vækker det gamle Haab om Muligheden af at kunne styre Luftskibene og atter fremkalder en levende Kamp angaande Theorierne.

I Nordamerika ville Physikerne have gjort den overordentlig vigtige Opdagelse, «at der i en bestemt Høide foregaar en bestandig Luftstrømning fra Vest mod Øst,» Denne Anskuelse har der allerede faaet dybe Rødder i mange Hoveder og Hjerter, har allerede hævet sig til Tro. Den alvorlige Videnskap har hidtil ingen alvorlige Forestillinger gjort imod denne Tro, ingen grundige Indvendinger fremsat henimod. Formodentlig indseer Videnskaben, at Meninger, Anskuelser, Raisonnements og Hypoteser, de være nok saa glimrende, ikke lede til den fuldgyldige Sandhed, men at ikke desto mindre Forsøg og Erfaringer kunne lede til afgjørende Resultater.

Kort, denne Tro er bleven en levende, en frugtbar Tro: man ruster sig derover for fuldt Alvor for praktisk at udføre dette uhyre Forsøg, om denne Tro er sand eller blot Overtro. Der handles om intet mindre, end at benytte hiin antydede bestandige Luftstrømning fra Vest mod Øst til en umiddelbar Luftreise fra Nordamerika til Europa. [forfatterens utheving]

Det synes at være den dristigste Luftskipper saa temmelig ligegyldigt hvad enten hans Ballon bringer ham til den nordligste Spidse af Norge, til Kysten av Skotland, England, Irland, Frankrike, Spanien, til Mundingen av Tajo eller til Gibraltar, Algier, Alexandria, Palermo, Messina, Reggio, Athen, Konstantinopel o.s.v. For Øieblikket er han tilfreds, hvad enten Ballonen bringer ham til Europa eller NordAfrika, naar kun Varigheden og Regelmæssigheden af hiin Luftstrømning fra Vest mod Øst bliver praktisk uimodsigelig beviist. Alt det Øvrige vil da give sig med Tiden.

Til Lykke! Modige Amerikaner, o! om jeg kunde ledsage dig i dit lille Skib!

Siden Slutningen af forrige Aarhundre har den almindelige Opmærksomhet mere end engang henvendt sig paa Aërostaterne og de Luftfarter, som dristige Aëronauter med dem have foretaget. Siden Opfindelsen af dette vidunderlige Luftskib imødesaa Folk og Videnskab med stedse stigende Interesse Opgavens Løsning:

Folket med de store og mangfoldige Fordele, som kunde vindes ved den frie Bevegelse igjennom Luften, stadigt for Øie; Videnskaben formedelst den derved tilveiebragte Mulighed, at kunne anstille mange høist vigtige Undersøgelser og Forskninger i de tilforn utilgjengelige høiere Regioner. Derhos medvirkede i høi Grad Menneskernes naturlige Hang til det Eventyrlige, Nye, Vidunderlige og Farefulde: «at fare høit oppe i luften, høit over Skyerne, hvorhen den mægtigste og dristigste af alle Fugle ikke tør vove sig; i en skrøbelig Baad, baaret af en huul Silkefugle, over Sletter, Bjerge og Have!» Saadant maatte vække mangen dristig Længsel hos hver modig Mand, og paa det Stærkeste spænde den sædvanlige Skuelyst selv hos dem, der ikke tænke.

Disse forfærdelige, Riger tilintetgjørende og Riger skadende begivenheder efter Aaret 1792 kunde vistnok for nogen Tid bortlede den almindelige Opmærksomhed fra Luftballonerne, Luftseiladserne og Luftskipperne, men Interessen for Videnskaben, den aldrig hvilende Spekulationsaand, den almindelige Nysgjerrighed og Tilbøielighed til at gjøre Alt fuldkomment vendte stedse saa meget mere levende tilbake til dem. Hiin vigtige Opfindelse og dens Fremskridte deelte Skjæbne med alt Andet i de sidste 70 Aar. I dag hilses og prises de med overdreven Emphase og en til det Latterlige grænsedende Enthusiasme; i morgen synke de tilbage i en ufortjent Ligegyldighed og Forglemmelse.

Imidlertid begynder man i den sidste Tid atter at anstille levende Undersøgelser, om hvilke Tjenester Aërostaterne endnu kunne yde Videnskaben, medens man i Forbindelse med dette i sig vigtige Spørsmaal med en stedse stigende Interesse henvender sin Opmærksomhed paa en Idee, der har noget langt mere Tiltrækkende, nemlig en ved den Menneskelige Hand reguleret og ledet Luftseilads [forf. uthev].  Vistnok komme vi i begge disse Tilfælde ind paa Hypotesernes Gebet, for hvilket saa mangen altfor nygtern Hverdagsforstand stedse bæver tilbage med en vis Gysen og ængstelig Holden paa sin Pung, {#} men som paa den anden Side vort Aarhundredes uhyre intellektuelle Virksomhed ikke desto mindre utrætteligt arbeider paa at naae og overskride og just derved daglig giver de meest glimrende Beviser paa sin Tilværelse og sit Liv.

Filisteren med sit Glas Øl (den meest reale Virkelighed) i Haanden vender sig haanleende bort fra Alt, som i Øieblikket seer ud som Hypothese; den tænkende Mand, der er sig et høiere Kald bevist, betragter selv den mest besyndelige og mest sælsomme Hypothese med en vis aandig Glæde slipper den ikke, førend han har overbeviist sig om, at Hypothesen ikke rækker ud over falske Præmissers, feilagtige Beregningers og glimrende Phantasiers Gebet; eller førend han har udfundet, at der bag den formeentlige Hypothese liger skjult en aller anden grundig, anvendelig og virksom Sandhed.

Saaledes gik det ogsaa i det foreliggende Tilfælde: vi finde ingen store øieblikkelige og med en Gang haandgribelige Resultater; men i de utrættelige, høist mærkværdige og alsidige Forsøg og Forskninger, om Bevægelsen gjennom Luften, ligefra Brødrene Montgolfiere’s første Ballon til Dhr. Greens, Petins og Poitevins Luftskibe, see vi væsentlige Fremskridt, der staae i den inderligste og glædeligste Forbindelse med Naturvidenskabernes Historie og Fremskridt.

Hvor Fremskridt i en Sag øiensynlig vise sig, der kan og skal Mennesket fornuftigviis tro paa videre Fremskridt, fortsætte Forsøg og Forskninger, og haabe paa endelig at naae det skjønne Maal!

Hvorledes jeg blev luftseiler

I mit tiende Aar saa jeg i min fødeby Fristaden Lübeck, den første Ballon, en Montgolfier, stige op. Eieren, Hr. Gartner, logerede hos min fader, og med barnlig Interesse og Videbegjærlighed iagttog jeg alle de forberedelser, Hr. Gartner foretog sig i min Faders Huus; jeg erholdt saaledes et temmeligt klart Begreb om Balloner og allerede som Dreng lod jeg mine Skolekammerater see smaa Montgolfierer gaa tilveirs, etter at jeg i Forveien havde viist dem et lidt Panorama, en Julepræsent.

I de senere Aar slugte jeg med Begjærlighed alt, hvad der kom mig for Øre om Aëronautik, anstillede oftere smaa Forsøg med Charlièrer (Balloner fyldte med Vandstofgas); dog havde jeg indtil Aaret 1846 endnu aldrig set større Balloner af dette Slag stige op. Efterat jeg flere Aar havde været i Friherre Salomon M. v. Rothschilds Tjeneste som Overgartner paa hans store Besiddelser i Preussen, Østerrig og Ungarn, førte Forretninger mig i det sidstnævnte Aar til Breslau.

Plakater fra Aëronauten Hülsemann, der søgte en passager til sin forestaaende Luftreise, førte mig til denne Mand, og mod en Betaling af 30 preussiske Thaler svævede jeg allerede om Ettermiddagen tilligemed Aëronauten og hans Datter høiere end Kjæmpebjergene, hvis snedækkede Toppe speilede sig i Solen. Det ubeskriveligt Skjønne i denne Luftreise efterlod et uudslettelig Indtryk paa mig, og derfor var jeg i Aaret 1849 let at bevæge til at vove en ny Reise med Hr. Cockswel i Hamburg.

Urolighederne i Aarene 1848-49 førte mig – efterat jeg havde bereist Frankrig og England og iagttaget de derværende kolossale Aërostater – i Aaret 1851 til Stockholm. Der gjorde jeg Bekjentskap med Luftskipperen Tardini og lod mig overtale til at overtage Ledelsen af Forretningerne, Fyldning af Ballonen o. s. v.

Theoretisk og end mere praktisk bekjent med Alt hvad der angaar Luftseilads (hvortil kom, at jeg ikke manglede Mod, Koldblodighed og Konduite i vanskelige og livsfarlige Momenter, for hvilke jeg oftere har været udsat under mit Livs Afvexlinger) foretog jeg her den første selvstendige Reise, og det sandelig ikke under behagelige Auspicier, thi deels foraarsagede mundkaade, med Hensyn til Sagen uvidende Vrøvlere mig Ærgrelser, deels manglede jeg al Bistand, idet jeg ikke kunde finde Nogen, der endog blot havde en Smule Sagkyndighed.  

«Min Luftreise fra Frederiksborg den 25de Juli [1852]

«Paa denne Dag ophængte jeg min Ballon til Fyldning, vistnok med samme moralske Mod som Petin i Paris og Green i London, men dog ikke uden Uro over, hvorvidt Fyldningen vilde gaae for sig efter Ønske. Hine Herrer foraarsager Fyldningen ingen Besværligheder, de dreie blot paa en Hane og strax strømmer den bestilte Kulstofgas igjennom et Rør ned i Ballonen; af Erfaring seer man let naar det tilstrekkelige Kvantum er tilstede.

Men annerledes forholder det sig med Fyldning med Vandstofgas. Dertil udfordres først og fremst fortrinligt, reent og ikke haardt Vand, godt porøst Jern og Vitriololje eller Svovelsyre, der holder bestemte Grader. Den sidste bestanddel var god ved min første Fyldning, derimot var det samme ikke Tilfældet med Vannet og Jernet; men den værste Omstendighed var, at Satsen til Fyldningen allerede Havde lagt i 10 Dage i Tønderne, idet jeg nemlig paa Grund af det ugunstige Veir den foregaaende Søndag var bleven forhindret fra da at foretage min første Luftreise.

Paa Grund af dette Ophold nærede jeg Frygt for, at mine Tønder ikke skulle være lufttette, hvilket vilde have havt en yderst skadelig Inflydelse paa Vandet og Jernet. Men med Glæde overbeviste jeg meg om, at det ikke forholdt sig saa, og nu var der Intet som hindrede en heldig Opstigning.

Temmelig udmattet ved Fyldningsforanstaltningerne knyttede jeg Kl. 6 1/2 min Gondol fast til Nettet, prøvede Apparatets Bærekraft, sagde det forfamlede, forbausede Publikum Farvel, sprang munter og glad i min lille Baad og foer til Himmels, lystigt svingende min Hat.

Digteren Baggesen følte engang i en betydelig Høide, at hjertet slaar stærkere, naar man kommer nærmere Gud og Gud nærmere Menneskerne. Ja saa er det. Unevnelig er den fryd, der opfylder Ens Bryst, naar man svæver hen over Mennesker, Bjerge, Dale og Stæderne med deres Taarne, – et ubeskrivelig underskjønt Billede!

– Min Ballon førte meg først i sydvestlig Retning, men efterat jeg havde kastet endeel Ballast, kom jeg ind i en anden Luftstrømning; under meg laa atter Frederiksborg, men jeg var allerede i en sa betydelig Høide, at jeg ikke kunde skjelne Menneskerne. Indenfor den uhyre Peripheri, som omgav mig, oppdagede mit temmelig skarpe Øie, N.N.Østlig Retning en Mængde Vasdrag; og da jeg paa Grund deraf ikke ønskede at reise videre i denne Retning, steg jeg høiere, for at søge en anden Vei.

Det lykkedes, og jeg foer nu i sydøstlig Retning, hvor jeg bemærkede mange smukke aabne Strækninger. Ganske beroliget med hensyn til Ballonens Gang tok jeg faat paa Provianten. – Smørrebrødet smagte fortræffelig; Jeg grep en av Flaskerne i min Kurv, men drak kun en Draabe; thi det var Genever, og i et Nu fløi Flasken over bord, og Ret var det, – paa et saadant Sted smager ikke saadan Drik;

derimot tilfredstillede jeg min Trang i et Glas Viin, og svævede mere end 12000 Fod over Jorden men 2 til 3 Graders Varme følte jeg intet til den kolde Luft med Undtagelse af en Smule Pirren i Ørene; men i overvættes Fryd hævede jeg min Stemme, og lod den tone hen i den stille, lydløse luft.

Men et Knald fra oven gjorde en hurtig Ende paa min Lystighed. Opmærksom undersøgte jeg Ballonen og kastede tillige ud af Gondolen nogle papiirstumper; disse sank fremdeles, altsaa steg jeg endnu med en betydelig hurtighed. Den allerede meget fortyndede Luft udvidede Gasen i den Grad At Ballonen nu ikke alene var aldeles fyldt, men ogsaa Gasen begynte at søge den underste Aabning.

Jeg begynte derfor at aabne Ventilen og traf paa min Vandring til Underverdenen eftar faa Sekunders Forløb de tidligere udkastede papiirstrimler. Som naar Ballonen hverken stiger eller synker, ere Luftskipperens Ledsager i den umaadelige Eensomhed.

Nu begynte jeg å se meg om etter en Ankerplads, hvilken jeg snaart opdagede, og med uhyre hurtighed ilede jeg til Jorden. I østlig retning saa jeg mange huse; derpaa bemerkede jeg jublende Mennesker, som jeg imidlertid foer forbi med Lynets Snarhed; nu sænkede min Balon sig ned mod Ankerpladsen, en flad Eng; allerede dandsede min Kugle paa Jorden, – endnu kun et Kast med Ankeret, – det grep fat, og jeg var atter paa Jorden.

Allerede langt borte var jeg bleven opmærksom paa et Menneske, som stod udenfor et huus; ikke langt derfra kom jeg ned, dog saaledes, at jeg ikke kunde see ham; men kort efter bemærkede jeg ham staaende forbauset paa Toppen af Bakken; jeg raabte til ham, at han skulde komme hid, men jeg antog, at han ikke vovede det; thi Forbauselse og Forfærdelse over dette Syn, som han aldrig før havde oplevet, stod malet i hans Aasyn;

men snart viste sig flere saadanne Ansigter, som endelig, gjort modige ved sit Antal, kom nærmere, og nu, efterat have tømt en fuld Flaske, som jeg viste dem, ydede mig al mulig Bistand til at tømme Ballonen. Stedet hvor jeg havde kastet Anker, laa i Nærheden av Gaarden Dynski, en Fjerdingsvei i Vest for Sandvigen, omtrent 2 Mile fra Frederiksborg. Til denne Reise behøvede jeg paa Grund af det da herskende Vindstille omtrent en time»

Min anden Luftreise fra Fredriksborg den 1ste August
var ligeledes begunstiget af smukt Vejr, dog var det ikke saa vindstille. Ligefra Kl. 4 ventede Tusinder af Mennesker omkring Fredriksborg paa, at jeg skulde gaae tilveirs. Men saaledes var det ikke indenfor Indhegningen.

Jeg udsatte derfor Fyldningen til KL. 6 ¼, og selv da var det ikke kommen saa mange Tilskuere, at Omkostningerne ved Fyldningen o.s.v. paa langt nær bleve dækkede. Med Fornøyelse havde jeg tilbagelevert Billetterne, men jeg frafaldt strax denne Tanke, da jeg af en Enkelt blev overøst med raae og brutale Udbrud.

Jeg gav Ordre til Fyldningen, der fuldførtes i noget over en Time, og just ikke i det bedste Humør besteg jeg min Gondol, og foer afsted med det Ønske, at jeg kunde tae med mig hiin arrigt bjæffende Personage, for hist oppe at prøve hans modige Tunge: – dog, jeg kjender dette Slags Mennesker, i Regelen feige Uslinger!

– Min Ballon var kun svagt fyldt, og jeg merkede strax, at jeg ikke uden Vanskelighed vilde komme ud af Havnen. Idet jeg saa, at Ballonen vilde tage Veien over Taget paa Fredriksborg, kastede jeg i et Nu al mulig Ballast, deriblant min Proviantkurv, og slap derved lidt bedre derfra, idet dog min Gondol berørte Tagstenene. Men da jeg skulde see mig om, opdagede jeg, at et af Tougene over Nettet havde fæstet sig om Spidsen af Taarnet. Hurtigt greb jeg efter Kniven; jeg fant den ikke strax, men det varede ikke længe, inden Touget var kappet, og jeg fløi bort i S.S.Ø.

Da jeg var kommen høiere, forandrede denne Retning sig til mere sydlig, og efterat have passeret Christiania og Akerselven med alle sine Bøininger, steg jeg efter en halv Times Fart i en Høide af 7-8000 Fod ned i Maridalen og kastede Anker i en Furu.

Jeg mærkede imidlertid, at jeg vilde kunne komme til at gjøre Eieren Skade, hvis jeg strax steg ned, thi jeg befandt mig her lige over en Kornager. Heldigviis kom en Mand springende til; paa min Anmodning kastede han Ankeret løs, en Anden tog min Kugle og saaledes trak de brave Folk mig hen til et andet Sted, hvis jeg ikke feiler, en afslaaet Græsmark, hvor jeg under Tilstrømmen af Mennesker tømte og indpakkede min Ballon.

Jeg kan dog ikke undlade at bemærke, at jeg ogsaa der paa den nøgne Mark blev ubehageligt berørt, idet sandsynligviis Gaardsfuldmægtigen i haarde Udtryk bød mig snarest muligt at skrubbe af med mine Pakkenelliker, – altsaa Grovheder, naar jeg farer til Himmels, grovheder, naar jeg igjen kommer tilbage fra Himlen – O Jord!